Formål: Formålet har været at samle og visualisere de tidsmæssige og rumlige møder mellem aktørerne, som beskrevet i podcasten Det hemmeligste af det hemmelige. Der kan naturligvis være elementer, der kan diskuteres eller afvejes anderledes, men jeg har fokuseret på at skabe et sammenhængende billede af begivenhederne. Animationen er udarbejdet i real tid for at give et autentisk indtryk af tidsforløbet – herunder ventetiderne under telefonsamtaler.

Baggrund og metode: Jeg har taget udgangspunkt i Anders og Christians afsnit om ’23:23 eller 23:25?’ og foretaget en detaljeret gennemgang af gerningsmandens flugt og de relaterede bevægelser. Deres fremstilling har været et værdifuldt grundlag, som jeg har suppleret med egne beregninger og en gennemgang af vidneforklaringer.

Antagelser og justeringer i forhold til Jan Länninges rekonstruktion: I min gennemgang har jeg taget udgangspunkt i Jan Länninges rekonstruktion, men foretaget nogle justeringer baseret på vidneforklaringer og en vurdering af realistiske hastigheder:

Processen: Arbejdet har været tidskrævende, da det har krævet en grundig analyse af materialet og en præcis afstemning af tidslinjer. Processen har omfattet:

  1. Dataindsamling: Udtræk af oplysninger fra podcastafsnittene (VSH – afsnit 85: 23:23 eller 23:25? 1/2 og 2/2).
  2. Analyse af aktører: Vurdering af faktorer, der kan påvirke tidsangivelser, såsom fysiske forudsætninger og bevægelseshastigheder, samt vidneforklaringer.
  3. Tidslinjer og mødepunkter: Beregning af, hvornår og hvor aktørerne mødes.
  4. Visualisering: Udarbejdelse af animationen baseret på de indsamlede data.

Eksempel på tidslinjeafstemning: For at illustrere, hvordan tidslinjerne er afstemt, kan processen beskrives således:

Parallelt hermed:

Denne proces gentages for alle aktører, hvor hver tidslinje afstemmes i forhold til de andre. Det kræver både fremad- og bagudregning for at sikre, at alle mødepunkter er konsistente.

Tidsramme for politiets ankomst: Podcasten angiver, at politiet (3230) ankommer mellem 23:25.10 og 23:25.40 og forlader gerningsstedet 15-30 sekunder senere. Den tidlige ankomst (23:25.10) er valgt, da dette bedst harmonerer med de øvrige tidslinjer.